Hidden Layers | Det Danske Institut i Athen | 2019

Hidden Layers 1-11 © Jens Brink

Gravure 32x51 cm ed. 2+1 ap.

Pris pr. stk: 3.700, -

 

 

Fotografierne til Hidden Layers opstod under et ophold på Det Danske Institut i Athen i april 2019. To ugers fordybelse i antikkens ruiner, templer, kirker og statuer. Fotografierne er fire eksponering i ét gennemlyst lag, som var der bevægelse i billedet, måske et jordskælv?

Et kursus på Statens Værksteder for Kunst, gav mig mulighed for at lære den ædle trykteknik fotogravure at kende, mine digitale fotografier blev gjort til langsomt fremstillet dybtryk. Printede negativer, belyste trykplader, påføring af sværte og i blødlagte papir, blev til 9 x 3 analog unika tryk, som det var på Piranesis tid i det 18. århundrede.

Templerne er Parthenon, Nike, Agoraen og Afaia på Aegina. Det tidlige demokrati kunne aflæses i ruinerne, samt tilbedelsen af solen og havet. Skyggerne fra søjlerne gav de arkitektoniske rum dybde. Velegnet til netop denne billedteknik.

Min drøm er at komme tilbage til Grækenland og besøge det stenbrud, hvor søjlerne til templerne blev hugget. Slavernes slidsomme arbejde, for slet ikke at tale om transporten i det uvejsomt terræn.

Det gør indtryk.

 

30.08.2022

Jens Brink

Der er i øjeblikket intet indhold klassificeret med denne term.