Den uendelige sommer

Den uendelige sommer

Sommeren har været lang og varm. Fantastisk, mener langt de fleste, men måske også med et snært af dårlig samvittighed. For de høje temperaturer giver anledning til tømmermænd. Forskerne råber endnu engang vagt i gevær, og denne gang med endnu større bogstaver. Om 10 år er det for sent at handle.

Vores klima er udfordret som aldrig før.

Jeg oplevede det allerede, da jeg for nogle år siden boede i Ilulissat på Grønland. Mit ophold blev akkompagneret af bragene fra den kælvende isbræ i Jakobshavn. De har altid kælvet, men hastigheden er steget i takt med den globale opvarmning. Indlandsisen trækker sig tilbage, men måske er det en virkelighed, der ligger for langt væk fra den almindelige dansker?

Eller som da jeg i Venedig fotograferede til projektet ”Water Level”, som var støttet af Statens Kunstfond. Var vandstanden i kanalbyen steget dramatisk? måske bliver den globale opvarmning noget diffust, varm luft for de fleste. Måske vi har brug for at kunne se tingene udstillet.

 

I mit nyeste fotoprojekt, har jeg forsøgt at gå helt tæt på klimaforandringerne i det nære. På mine daglige gåture i kystlandskabet omkring Halsnæs, hvor jeg bor, har jeg fotograferet insekter og dyreliv. Flere arter er allerede faldet fra, og andre er truet på deres eksistens. Jeg giver dem liv i mine billeder, så andre kan se, hvad der vil gå tabt. Forskerne fortæller, at vi kan se frem til, at det er drone-bier, der skal stå for den kunstige bestøvning af planterne.

 

33 Pigment print, 33x33,5 cm ed. 7+2 ap.

 

© Jens Brink | +45 52528051

www.jensbrink.dk | mail@jensbrink.dk

Der er i øjeblikket intet indhold klassificeret med denne term.